i Lej et fuldt udstyret feriehus til din næste fiskeferie.
Lystfiskeri

Lystfiskeri på toppen af Danmark

Lystfiskeri er terapi for sjælen. Man kommer ud i naturen og kan rigtig slappe af. Samtidig er det spændende. Adrenalinet pumper når man har fået noget på krogen, og tilfredsheden kan være stor når fangsten er kommet på land.

Toppen af Danmark byder på rige muligheder for lystfiskeri. Her er nemlig et stort udvalg af salt- og ferskvands områder, fjorde, åer, søer og hav. De forskellige farvande giver mulighed for at fange blandt andet torsk, gedde, havørred, laks, regnbueørred, makrel, skrubbe og mange flere.

På Skagen Strand feriecenter har du det perfekte udgangspunkt.
Start planlægning af din fiskeferie her.

Molefiskeri

I Skagen, Aalbæk og Hirtshals kan du fiske fra mole. Fra Vestre mole i Skagen kan du fange fladfisk og torsk hele året. I Hirtshals kan du fiske efter fladfisk, torsk samt makrel og hornfisk i sæsonen (fra St. Hans til september) og fra molen i Aalbæk kan du fange ål og fladfisk.

Havfiskeri fra båd

Vil du gerne ud på det åbne hav sammen med andre glade fiskere, byder Hirtshals på mange forskellige muligheder. Det kan du læse mere om her

Lystfiskeri Skagen Strand feriecenter

Put & Take

Området byder på flere Put & Take søer:

Hirtshals Fiskepark
Byder på 2 søer, hvor der findes læskure, toiletter, bord og bænke samt renserum. Her kan der fanges regnbueørred

Tversted Lystfiskersø
I et naturskønt område lige udenfor Tversted ligger søen på 10.000 m2 med ca. 1000 meter søbred.

Bindslev Fiskepark
Søen er 14.000 m2 og ligger i naturlige omgivelser. Her udsættes fisk i størrelsen 1-8 kg. hver torsdag.

Dvergetved Søpark i Sindal
Søen er 22.000 m2 og området byder på familievenlige forhold. Der udsættes ørreder fra 1-7 kg. I børnesøen er der altid fyldt op med ørreder fra 450 gram til 1 kg. Her er læskure, bord og bænke rundt om søerne.

Se i øvrigt oversigt her

Husk, at fiskere mellem 18 og 65 år skal være i besiddelse af et fisketegn. Fisketegnet kan bestilles hjemmefra eller købes i de lokale turistbureauer.

Bo godt i eget feriehus

Man har selvfølgelig sit fiskegrej med. Og det skal der være plads til. Når du bor på Skagen Strand feriecenter får du et fuldt udstyret feriehus på 72 kvm., med sengepladser til maks. 5 eller 7 personer. Det betyder, at der er rig med mulighed for at tilberede de skønneste fiskeretter når I vender retur med dagens fangst. Inspiration kan du finde her.

Tjek kapacitet og pris

Forplejning på Skagen Strand

Skulle I være så uheldige, at I ingen ting fanger, kan I spise i Restaurant Skagen Strand. Hvis I hellere vil hygge i jeres eget feriehus, kan I også vælge at bestille Take Away. Se restaurantens åbningstider her.

Hver morgen bager vi brød, rundstykker og lidt til den søde tand. I kan bestille frem til kl. 06.00 og jeres bestilling vil stå klar til jer i receptionen fra kl. 08.00 den samme dag. I kan bestille fra et stort udvalg inklusiv pålæg og drikke. Læs mere om vores morgenmad.

Vi har også en minibutik med et lille udvalg af dagligvarer samt øl, vin, sodavand og slik.

Gratis faciliteter

Hvis I trænger til lidt anden aktivitet i løbet af jeres ophold, har I gratis adgang til alle vores faciliteter, som f.eks. et hyggeligt badeland med sauna og dampbad samt flere sportsaktiviteter. Har I børn med, vil de elske vores legepladser og aktiviteter kun for dem.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 9848 7222 eller mail reception@skagenstrand.dk