i Velvære på Skagen Strand feriecenter på toppen
Stille-time

Stille-time kun for voksne

Vi alle har en mere eller mindre stresset hverdag. Der er mange ting vi skal nå og tit stiller vi store krav til os selv. Derfor er det vigtigt at vi indimellem kan koble helt af.

Hvorfor ikke starte dagen med en stille-time i vores hyggelige badeland? Hver lørdag morgen kl. 08.30 - 09.30 holder vi stille-time i badeland med adgang kun for voksne. Her kan du nyde roen og udsigten til vores skønne område. Til tonerne af let afspændingsmusik, giver du din krop og hjerne et tiltrængt pusterum fra stress og jag.

Du kan benytte sauna, dampbad, aromatisk sauna og infrarød sauna, og der er selvfølgelig isvand.

Stille-time Skagen Strand badeland

Og det hele er helt gratis for vores gæster.

Efterfølgende kan du gå en skøn tur i de smukke omgivelser. Naturen har nemlig beviseligt positiv indvirkning på vores psyke.  Og hvem føler sig ikke lettere til sinds med vind i håret og sol i ansigtet mens man lytter til bladenes raslen og den dæmpede lyd af egne skridt i den bløde skovbund.

Her på Skagen Strand har du naturen lige udenfor døren og et ophold hos os kan give dig et tiltrængt ånderum fra hverdagens stres.

Se ledige feriehuse

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på reception@skagenstrand.dk eller på +45 98 48 7222