Oplev skønne Skagen
Skagen-området byder på en helt speciel stemning og charme. Her kan du opleve det berømte Skagenslys, de gule Skagenshuse, pakhusene i havnen og den skønne stemning der præger byen. Det er det bedste toppen af Danmark kan byde på.
Hvorfor ikke benytte de mange helligdage til et skønt weeekend getaway?
Se også vores weekendophold og midtugeophold
Feriehuse på Skagen Strand
Vores feriehuse er beliggende i rolige og smukke omgivelser, lidt udenfor Skagen by. Fra Hulsig station, som ligger et par minutter fra vores hoveddør, tager det kun 10 minutter med tog ind til Skagen centrum.
Alle feriehuse er fuldt udstyret med alt i behøver for et komfortabelt ophold. De har en egen privat sydvendte terrasse med havemøbler, som er det perfekte sted for at nyde forårsolen. Husene har plads til maks. 5 eller 6+1 personer og har en god størrelse uanset om I kun kommer 2 eller 7. Der er gode parkeringsmuligheder tæt ved feriehusene og hyggelige stisystemer på området.
Har I små børn med, kan I bestille højstol, barneseng og trappegitter så det står klart i huset ved ankomst.
Du kan tilkøbe linnedpakke så slipper du at tage med hjemmefra. Dyner og puder findes i husene. I linnedpakken får du også 2 stk. håndklæder med. Du kan bestille med opredning, så er det hele klart når I ankommer.
Har I hund, må den gerne komme med. Husk, altid at bruge høm-høm poser og hold hunden i snor. Har I glemt poser, kan I henvende jer i receptionen få en gratis. Du kan se mere om vores ekstra ydelser her.
Opdag de mange gratis faciliteter på Skagen Strand
Vores hyggelige badeland er perfekt for både store og små. For voksne er her Stilletime hver lørdag fra kl. 08.30 – 09.30. Her kan I få en rolig start på dagen med afspændingsmusik og isvand. Kombiner gerne med en tur i dampbad, aromatisk sauna eller infrarød sauna.
Den infrarøde Sauna kan kun benyttes af voksne og den er rigtig god, hvis du har smerter eller betændelse og stivhed i kroppen. Den hjælper også med at holde få styr på dit blodtryk. Her kan du få en dejlig afslappende stund mens panelerne sender ud elektroniske bølger, der skaber vibrationer og varme. Dette hjælper kroppen med at udskille giftstoffer.
Det er nemt at være aktiv når du besøger os. Vi har nemlig mange sportsfaciliteter:
- 4 udendørs tennisbaner (åben kun i sæson)
- Badmintonbaner, fitness og sauna i forbindelse med vores sportshal
- Beachvolley og basket
- Minigolf, bordtennis, petanque og udendørs skak
Og holder i ferie med børn, vil de elske alle vores aktiviteter og oplevelser:
- Flere legeplader, indendørs legerum og et stort legeskib
- Kæmpe hoppepude, svævebane, junglesti og moon-cars
Nyd de skønne naturoplevelser i området
Når du bor på Skagen Strand, har du et rigtig godt udgangspunkt for oplevelser i området. Vi kan nævne de mest kendte attraktioner som Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke og Grenen.
Naturen indbyder til cykel- og vandreture og her er mange smukke stier. Se mere om de smukke vandreture i området.
Er du lystfisker, er her også rigelig mulighed for at dyrke din interesse. Se mere her
Tag på cykeltur ind til Skagen og nyd stemningen. Vi anbefaler at du slår et smut forbi pakhusene i havnen, besøger Skagen Museum og ikke mindst nyder forårssolen og stemningen på en af de små, hyggelige caféer. Og når du skal tilbage til Skagen Strand, kan du let få din cykel med på toget retur, hvis du ønsker det.
Kun 800 meter fra Skagen Strand ligger den smukke Hulsig strand. Herfra kan du også vælge at gå de 12 kilometer langs stranden ind til Skagen by. En skøn tur som virkelig lader dig komme ned i tempo.
Nyd den lækre forplejning på Skagen Strand
Hver morgen kan du få lækkert friskbagt brød fra vores bageri. Du kan også vælge at bestille en færdig morgenmenu med brød, pålæg og drikke. Det hele vil stå klart til dig i receptionen fra kl. 08.00 og I kan nyde jeres morgenmad i jeres eget feriehus inden dagen går i gang. Du får en bestillingsseddel ved ankomst og her kan du vælge det du gerne vil have. Du kan bestille helt frem til kl. 06.00 den samme dag. Du kan se mere om vores morgenmad her.
Aftensmaden kan I nyde i Restaurant Skagen Strand og hvis vejret tillader det, kan I nyde måltidet på den store udendørs terrasse med udsigt mod vores smukke omgivelser. I kan også vælge at bestille Take Away, hvis I hellere vil nyde maden i jeres private feriehus men ikke har lyst til selv at lave mad. Se restaurantens åbningstider her
I vores minibutik kan du købe øl, sodavand, vin og slik samt et lille udvalg af dagligvarer.
Din pris for din ferie på Skagen Strand
Når du booker din ferie hos os er priserne altid inklusiv:
- El- vand og varmeforbrug
- Slutrengøring
- Gratis parkering og opladning af el-bil
- Gratis adgang til alle vores faciliteter
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Ring til os på tlf. 9848 7222 eller skriv på mail reception@skagenstrand.dk
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Skagen Strand.