i Nyd et romantisk weekendophold - find pris på dit næste romantiske ophold på feriecenter Skagen Strand
Romantisk weekendophold

Nyd et romantisk ophold på Skagen Strand

Et romantisk ophold i helt nye omgivelser kan gøre underværker i en ellers hektisk hverdag. Her på Skagen Strand kan I nyde et romantisk weekendophold i komfortabelt og fuldt udstyret feriehus.

Skagen Strand har de helt rigtige rammer for et romantisk weekendophold. Vores hotel og feriecenter er beliggende i naturskønne omgivelser og med stranden som nærmeste nabo. Kun 800 meter herfra ligger den pragtfulde Hulsig Strand, som er perfekt til romantiske gåture. I kan faktisk gå langs stranden hele vejen ind til charmerende Skagen by.

For at krydre jeres romantiske weekendophold med ekstra oplevelser, kan I her besøge nogle af de mange seværdigheder, som for eksempel Skagen Museum, Drachmanns- og Ankers Hus inden i tager toget tilbage. Det tager kun 10 minutter fra Skagen og stationen er lige udenfor vores hoveddør. Dejlig nemt.

Vi har masser af faciliteter og de er alle gratis for vores gæster. Hver lørdag morgen er det Stille-morgen i badeland fra kl. 08.30 – 09.30, hvor der ikke er adgang for børn. Det er en time med afspændingsmusik, isvand, dampbad, aromatisk sauna og infrarød sauna. Den infrarøde sauna giver velvære og lindrer smerter, betændelse, stivhed i kroppen, slid- og leddegigt, imens du slapper fuldstændig af. Nyd denne time i badeland, hvor luften er 30 grader og vandet er 28 grader, og få maksimalt ud af jeres romantiske ophold.

I kan vælge at spise lækker aftensmad i vores hyggelige restaurant eller bestille Take Away, hvis I gerne vil spise i jeres privat feriehus.  Afslut aftenen med et glas vin på terrassen mens I kigger på stjernerne. Og ser du et stjernskud skal du huske at ønske dig noget… 

I kan bestille friskbagt morgenbrød eller en færdig morgenmenu, som efter en god nats søvn i fredelige omgivelser, står klar til jer i receptionen. I kan spise jeres morgenmad i fred og ro i jeres eget feriehus inden dagen stille og roligt går i gang.

Et romantisk ophold her på Skagen Strand giver tid til nærvær på den gode måde.  

Læs mere om vores feriecenter

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os
Ring +45 9848 7222 eller mail reception@skagenstrand.dk