Vilkår og betingelser

Konkurrencebetingelser

Konkurrencen er ikke købsbetinget. For at deltage i konkurrencen tilmelder man sig Skagen Strand´s nyhedsbrev. Ved at tilmelde dig accepterer du, at Skagen Strand hotel og feriecenter fremover må sende dig nyhedsmails med relevante tilbud og informationer relateret til ophold, arrangementer og events på Skagen Strand og i vores område. Nyhedsbrevet er gratis og helt uforpligtende. Man kan til enhver tid framelde sig nyhedsbrevet via link nederst i nyhedsbrevet.

Hver måned finder vi en vinder blandt alle modtagere af vores nyhedsbrev. Vinderen får direkte besked og kan offentliggøres på Skagen Strand´s hjemmeside, Facebook-side og i nyhedsbrev. 

Vinderen får pr. post tilsendt et gavekort på et GRATIS ophold på Skagen Strand hotel og feriecenter. Opholdet er en overnatning i ét feriehus til maks. 5 personer. Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Gavekortet er gyldigt i ét år fra udstedelse og kan bruges hele året, dog ikke i juli måned. Ved booking skal gavekortnummer oplyses. Ved ankomst skal gavekortet medbringes og leveres i receptionen. Ved eventuel afbestilling eller udeblivelse gælder vores normale betingelser.

Persondatapolitik for gæster 

Denne politik om behandling af personoplysninger ("Persondatapolitik") beskriver, hvorledes Skagen Strand hotel og feriecenter indsamler og behandler oplysninger om dig og hvilke rettigheder du har i den forbindelse.

Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os enten ved booking af et ophold, tilmelding til aktiviteter via skagenvandrefestival.dk og når du takker ja til at modtage vores nyhedsmail både fra Skagen Strand og for Skagen Vandrefestival.

Skagen Strand hotel og feriecenter er dataansvarlig for dine personoplysninger.

Når du besøger vores hjemmeside skagenstrand.dk eller skagenvandrefestival.dk, indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af vores hjemmeside, fx om hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på Hjemmesiden, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer. Vi gør dette for at optimere brugeroplevelsen af vores hjemmeside samt hjemmesidens funktion. Derudover for at foretage målrettet markedsføring for at give dig relevante tilbud, herunder retargeting via Facebook og Google.

Når du booker et ophold via vores hjemmeside eller tilmelder dig aktiviteter via skagenvandrefestival.dk indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., betalingsmåde, oplysninger om hvilket ophold du køber, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bookingen er foretaget. Dette gør vi for at kunne levere det ophold du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig. Oplysninger om din booking kan vi behandle for at overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab. Ved booking indsamles IP-adressen med det formål og for at varetage vores interesse i, at kunne forhindre svig.

Når du tilmelder dig til vores nyhedsbreve, indsamler vi nogle gange oplysning om dit navn, e-mailadresse, land, postnr., antal børn og din fødselsdato. Udover navn og e-mailadresse vælger du selv hvilke oplysninger du vil give os. Vi sammenholder disse oplysninger med andre oplysninger vi har om dig, herunder oplysninger om, hvad du har købt hos os. Dette gør vi for at ivaretage vores interesse i at kunne levere nyhedsbreve til dig med relevante nyheder og tilbud.

De oplysninger du giver os kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift og forbedringer af Hjemmesiden, bookingsitet udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting, samt til din bedømmelse af vores virksomhed. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlige for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.

To af disse databehandlere, Google Analytics v/Google LLC. Og Facebook Inc. er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45.  SurveyMonkey behandler oplysningerne i forbindelse med din bedømmelse af vores virksomhed. Denne virksomhed deltager i øjeblikket i TRUSTe’s certificeringsprogram vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger.

Når du som gæst opholder dig på Skagen Strands fælles arealer kan der forekomme overvågning. Dette gøres for din sikkerheds skyld og vi følger lovgivning om skiltning og sletning i forbindelse med denne overvågning. Ved anvendelse af fotografier og stemningsbilleder mv. fra begivenheder og planlagte reklamefotos iagttages personbeskyttelse tillige.

Dine rettigheder

Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder:

Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.

Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til reception@skagenstrand.dk.  I den forbindelse kan du blive bedt om at dokumentere, at du er den du giver dig ud for at være.

Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.

I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte. 

Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, med henblik på direkte markedsføring, herunder den profilering der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring.

Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser

Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os 

Skagen Strand hotel og feriecenter
Tranevej 108, Hulsig
9990 Skagen
reception@skagenstrand.dk

Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke for modtagelse af nyhedsbreve via link i nyhedsmails.