Træningsophold på Skagen Strand
Her på Skagen Strand får I de bedste forudsætninger for et godt ophold med god værdi for pengene. Det gælder for alle aktive sportsudøvere, uanset om der er tale om håndbold, tennis, badminton eller noget helt fjerde.
Vi samarbejder desuden med Skagen Sportcenter, hvis der er behov for yderligere faciliteter.
Beliggenhed
Skagen Strand hotel og feriecenter er beliggende midt i den nordjyske natur, i rolige omgivelser uden forstyrrelser. Her kan I koncentrere jer fuldt ud om jeres træning. Beliggenheden byder desuden på gode oplevelser ude i naturen, og her findes løbe- og cykelruter samt skønne vandrestier lige udenfor døren.
Med kun 25 minutter til Frederikshavn, 30 minutter til Hirtshals og 40 minutter til Hjørring er der kort vej til sportsbegivenheder som for eksempel Dana Cup, Slagter Winther Cup og Rødspætte Cup.
Faciliteter på Skagen Strand
Når I booker jeres træningsophold på Skagen Strand, får I gratis adgang til alle faciliteter. Det hele er samlet på ét område og i gåafstand fra bo-enhederne. Når der er tid til afslapning, kan I nyde en time eller to i vores hyggelige badeland, spille minigolf eller måske bordtennis.
Vi kan tilbyde de helt rigtige faciliteter til jeres træningsophold:
- Sportshal
- Omklædningsrum og sauna
- 4 badmintonbaner i sportshallen
- Fitness
- 4 tennisbaner
- Fodbold, håndbold, basketball og beachvolley
- Mulighed for tøjvask *
- Mødelokaler/fællesrum til rådighed for grupper *
- Gode muligheder for løb og cykeltræning
- Mulighed for at benytte vores selvbetjenings-cykelværksted
I tillæg har I gratis adgang til vores øvrige faciliteter:
- Badeland og sauna
- Minigolf
- Bordtennis
- Petanque
- Udendørs skak
* Ekstra betaling kan forekomme
Ønsker du ideer eller inspiration til fælles oplevelser udover træning? Spørg os. Vi giver gerne tips og råd.
Indkvartering og forplejning
I bor i komfortable ferieboliger med plads til maks. 5 eller 7 personer. Alle feriehusene er fuldt udstyrede, så I har mulighed for selv at lave jeres mad. I kan bestille lækkert friskbagt morgenbrød eller en færdig morgenmenu, som står klar til jer i receptionen fra kl. 08.00. I kan selvfølgelig også vælge at spise i vores hyggelige restaurant. Afhængigt af gruppens størrelse kan I også bestille morgenbuffet.
Kontakt os for forslag og et uforpligtende tilbud.
Ønsker I selv at lave jeres mad, kan I bestille madvarer hos Rema1000, på telefon 2723 0419. De leverer gerne varer til jer her på Skagen Strand. Nemt og enkelt
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 9848 7222 eller reception@skagenstrand.dk