Bangsbo Dyrepark
Adress
Dronning Margrethes vej 39900 Frederikshavn
Afstand: 26,78 Km
En af de største oplevelser er hjortevildtet, og synet af dem og deres liv året rundt. Om foråret når dåerne og hinderne får kalv og om efteråret når de store hjorte brøler og brunsten går i gang . Ud over hjortevildtet er skoven også levesteder for mange fuglearter, hvor især Grønspætten kan opleves det meste af året, og isfuglen langs Bangsbo Å. Ved Åèn ser du i sommerhalvåret i skumringen vandflagermus og på åbne steder ses både dværgflagermus og Danmarks største flagermus, Brunflagermusen.
Du kan du også komme og opleve floraen, da den er afvekslende især på engen langs Bangsbo Å. I skoven vokser udover de enorme ege- og bøgetræer blandt andet ask, ær, birk, el, hassel og hyld, men det er også muligt at støde på utroligt store og flotte ædelgran, nogle er tæt på 50 meter i højden, plantet i slutningen af 1800 tallet.
I Dyrehaven findes en smukt beliggende naturlegeplads med madpakkehytte, hvor du kan sidde og nyde madpakken i de idylliske omgivelser.
Derudover kan du i det kuperede terræn, få fornemmelsen for istidens afsmeltninger for mere end 10.000 år siden, med de dybe slugter og høje bakker.
<< Gå tilbage

Destination NORD | info@destination-nord.dk